Klubben - Info om linedance
Linedance
I linedance danser man i en formation af rækker. Man danser uden partner .
Man udfører en bestemt serie og kombination af specifikke trin typisk for linedance. Dvs. en linedance er et mønster af trin sammensat på en bestemt måde - en koreografi.
Alle danser de samme trin – synkront! Dette er netop hjørnestenen i linedance. Det ensartede udtryk.
Musikken til Line dance
Da linedance har sine rødder i country- og westernkulturen, danses der oftest til country-musik, f.eks. Shania Twain, Brooks and Dunn, The Mavericks, Lee Ann Rimes, Garth Brooks, Scooter Lee, etc. etc. Tendensen i de senere år i de store linedance- lande som f.eks. USA, England og Holland har også været, at man er begyndt at danse til ikke-country, f.eks popmusik, irsk folkemusik, rock etc. etc.
I "Rødekro Linedance" danser vi til lidt af hvert.
Det vigtigste ved musikken til linedance er, at dansen og musikken skal passe sammen. Når de gør det, vil det blive afspejlet via den glæde og energi, som danserne viser på dansegulvet.
Fodtøj/beklædning
Der stilles ikke særlige krav til tøj og sko. Tag det på, du føler dig bedst tilpas i ! Skoene bør dog have dansevenlige såler, der muliggør hurtige bevægelser.
Gennem de seneste år er det også blevet populært at anvende dansesko. Selvom de har gummibund, er de specielt designet til at danse i, f.eks. mærket ”Bloch”, som forhandles nogle få steder i landet.
På grund af sin oprindelse holder mange dansere country-stilen ved at danse i støvler (boots) og bære andet westernudstyr (jeans, chaps, skjorte, hat, smykker, bælte etc. ) – men dette er dog ikke absolut nødvendigt...
Hvorfor gå til Linedance?
Fordi du kan gøre det, dine børn kan. Det er underholdning for hele familien!
Hvornår er man smittet med ”linedance-virus” ?
”Linedance-virussen” raserer verden over, flere og flere bliver smittet – sygdommen er for de fleste kronisk - med disse ord vil jeg gerne sige
God fornøjelse
- Fordi det er sjovt
- Fordi det kan danses uden partner
- Fordi det giver motion
- Fordi der danses til god musik
- Fordi det mindsker stress
- Fordi det forbedrer dine koordinationsevner
- Fordi det forbedrer dine koncentrationsevner
- Fordi det forøger din energi
- Fordi det er en fantastisk måde at møde andre mennesker på
- Fordi der ikke er en aldersgrænse
- Fordi der ikke kræves specielt tøj
- Det er de fleste allerede på deres første danse aften!
- Du kan lide den gode musik
- Du kan ikke undvære det sociale fællesskab og motionen
- Du træner hjemme på stuegulvet, din familie tror du er rablende skør i starten
- Du sætter alt andet til side for ikke at miste en danse aften og håber på, de andre ikke lærer noget nyt
- Når du tænker: hvilken koreografi skal vi mon lære i dag
- Når du føler, du vil have mere udfordring
- Når du glemmer ALT andet omkring dig for en stund, mens du er til dans
- Når du går hjem fra dans og allerede glæder dig til næste danse aften
- Når du bare ikke kan få nok.
Opdateret d. 10.09.2023